Lille og smukt springvand, som du støder på, mens du slentrer gennem Reutlingen. I 1983 fik billedhuggeren Bonifatius Stirnberg, der er født i Aachen, til opgave at bygge et springvand på hjørnet af Wilhelmstraße og Oberamteistraße nær portalen til Marienkirche. Motivet er de tolv kejserlige gilder, som havde økonomisk og politisk magt i den den daværende frie kejserby Reutlingen fra omkring år 1500 til deres opløsning i 1862. Gilderne var forløbere for de nuværende håndværkergilder, som skænkede springvandet til byen. 12 scener er vist med bronzefigurer, der udøver deres typiske gildeaktiviteter. "På den ene side er det erhverv som bager, slagter og vinbinder, der er rettet mod det fysiske velvære. Man kan se, hvordan bageren tager den regionale specialitet, Mutschel, ud af stenovnen, mens slagteren er lige ved at bruge hammeren til at slagte oksekødet. Under druehøsten skærer vinbonden druerne af for derefter at opbevare dem i sin Kipe, en kurv af flettede pilegrene, som han bærer på ryggen. Andre fremstiller materialer som læder, pelse og fine uldstoffer som garveren, pelshandleren og klædefabrikanten eller videreforarbejder dem som skrædderen og skomageren. På afbildningen af garveren kan man se, hvordan han skærer læderet ud af underhuden og muskelvævet. I hans scene arbejder pelsskæreren på et skind med en lille skraber, mens den anden mand syr skind sammen. Væveren sidder på hug ved sin håndvæv med en skyttel i hånden, skrædderen sidder med korslagte ben på bordet i sit værksted og syr et stykke tøj. I baggrunden ses en såkaldt skrædderbuste, hvorpå der hænger en ufærdig frakke. På billedet af skomageren er han i færd med at montere en sål på skoens overdel. Smeden og bødkerfaget fremstiller nyttige dagligdags genstande i form af værktøj og tønder. Smeden kan på sin afbildning ses sammen med en assistent, der arbejder på en hestesko med en hammer og en tang. Bødkeren trækker til gengæld en tøndebøjle over stavene, ved siden af ham er der vaskebøtter og små spande, der allerede er blevet fremstillet. Kærcher transporterer varerne i og på sin overdækkede vogn. Hans lager omfatter flettede kurve samt spande og gryder, som han er ved at læsse. Disse varer sælges derefter af købmanden i den næste by. På hans disken ses et gammelt kasseapparat og en vægt, bag hvilken der står en kunde med en fyldt indkøbskurv. Da kvinder ikke kunne blive håndværksmestre i Reutlingen, er den eneste kvinde, der er afbildet, en kunde. Som håndværksmesterens hustru tog hun sig dog bl.a. af salg, kvalitetskontrol, bogføring og pasning af lærlinge og tjenestefolk." (Alana Elise de Vooght)
