I 1860'erne, længe efter at stedet var blevet moderniseret til en gotisk katedral fra det 17. århundrede, besluttede forstanderne at få renset orgelpiberne (måske kunne de lugte noget). De fandt ligene af en kat og en rotte, som åbenbart var fanget i det snævre rum midt i røret. Man kan kun forestille sig, hvor skræmmende scenen var.
I en gestus af medmenneskelighed besluttede forstanderne at udstille dem i en glasmontre i krypten i nærheden af biskoppernes grave og kongestatuerne. De lokale folk, der kom for at se dem, gav duoen tilnavnet Tom og Jerry, og det blev en kendt historie, som spredte sig. I sin roman Finnegan's Wake (1939) skrev James Joyce, at en af hans karakterer "sad lige så fast som katten til musen i det rør i Christchurch-orglet".
