Det centrale marked i den gamle bydel tjente i århundreder kommercielle, administrative og juridiske funktioner, hvilket det barokke rådhus fra det 18. århundrede vidner om. Mod nord og syd er det afgrænset af rækker af huse, øst for markedspladsen ligger rådhuset, og mod vest domineres pladsen af Helligåndskirken.
Midtpunktet er Herkulesfontænen, der blev bygget mellem 1706 og 1709 til minde om den enorme indsats, der blev gjort for at genopbygge byen efter trediveårskrigens ødelæggelser.
Ud over sin funktion som sted for det ugentlige marked fungerede pladsen i tidligere århundreder også som sted for offentlige retssager, som f.eks. mod røverbanden Hölzerlips og Mannefriedrich i 1812.
I mellemtiden blev pladsen også brugt som parkeringsplads ved siden af hovedvejen, som dengang stadig var åben for biltrafik. Siden slutningen af 1970'erne har pladsen kun været tilgængelig for fodgængere.
I vinterhalvåret er de små træhytter fra Heidelberg-julemarkedet samlet på markedspladsen, hvor den officielle åbning desuden finder sted fra rådhusets balkoner.