Legenden fortæller, at Sankt Julius, en prædikant og kriger fra det 4. århundrede e.Kr., som for enhver pris ønskede at bygge sin hundredste kirke, gik så langt som til søens bred, og her stod han, fascineret af stedet, og betragtede øen, som - siges det - dengang var hjemsøgt af drager og slanger. Da helgenen ikke kunne finde en båd, bredte han sin kappe ud på vandet og nåede øen ved at gå på den.
Han jagede drager og slanger væk ved hjælp af ren talekraft og begyndte at bygge sin hundredste kirke, hvor han senere blev begravet. Inde i basilikaen er der hellige skulpturer, der forestiller drager, og i sakristiet er der en gammel smedejernsdrage, over hvilken der hænger en knogle, en enorm ægte ryghvirvel på en meter.