Carlo Felice-teatret blev indviet den 7. april 1828 i overværelse af kongefamilien fra kongeriget Sardinien, nemlig Carlo Felice og dronning Maria Cristina.
Ved denne lejlighed blev Vincenzo Bellinis opera "Bianca e Fernando" opført. Teatrets ambitiøse projekt havde til formål at give byen et elegant kunstnerisk sted for melodramatik (som var meget moderne på den tid), der kunne konkurrere med de andre store byer i Italien. Legenden fortæller, at den store genovesiske musiker Paganini i Torino havde nægtet at give kong Carlo Felice et ekstranummer, og at teatret derfor år senere blev dedikeret til kongen i håb om at dulme hans vrede over for byen.
Sandhed eller bare en legende? Det er ikke kendt. Det var Carlo Barabino, der tegnede teatret i sin første version.
Under Anden Verdenskrig blev det oprindelige Carlo Felice-byggeri imidlertid delvist ødelagt, så teaterforestillingerne måtte flyttes til den nærliggende biograf Teatro Margherita. Det nye teater, der blev bygget på det gamle teaters område og først reelt blev genfødt i 1991, har et 400 kvadratmeter stort overdækket torv: en idé, der havde været til stede i tidligere projekter, og som blev genbrugt. I 1963 blev opgaven givet til den store arkitekt Carlo Scarpa, men han døde i 1978, før han overhovedet kunne begynde at gennemføre projektet.